Fejlkilder over beskæftigelsesstatistikken

Idet registrene, der danner grundlag for statistikken, er skabt ud fra store mængder administrative data, er der naturligvis en række mulige fejlkilder. De væsentligste af disse præsenteres her.

Da hele statistikken bygger på arbejdsgivernes månedlige indberetninger af løn med mere, hænger opgørelsernes kvalitet uløseligt sammen med, hvor nøjagtige disse indberetninger reelt er. Således vil praksis for periodisering af lønningerne i den enkelte virksomhed være en usikkerhedsfaktor af en vis betydning. Som beskrevet i afsnittet om datavalidering har denne problematik fået betydelig opmærksomhed i tilblivelsen af de endelige registre. I særdeleshed er der blevet brugt en del ressourcer på at identificere ekstraordinære enkeltudbetalinger, som hidrører beskæftigelse i en flermåneders periode såsom feriepenge og særlige bonusordninger. På grund af størrelsen og kompleksiteten af data må det dog forventes, at en vis del af disse ekstraordinære udbetalinger ikke har ladet sig identificere og følgelig må anses som en fejlkilde. Denne har utvivlsomt størst indvirkning på de månedlige lønsummer, mens det skønnes, at problematikken ikke spiller den store rolle for opgørelserne af beskæftigelsen. For lønsummerne vurderes fejlene at have klart størst betydning for december, hvor feriepenge typisk registreres. Derfor kan lønsummerne for denne måned – og derved 4. kvartal – være overvurderede. De tilsvarende tal for de andre kvartaler vil i så fald være undervurderede. Derfor anbefales det, at kvartalstal for lønsummer kun sammenlignes med tal fra samme kvartaler i andre år.

En lignende problematik er gældende for registreringerne af de sociale ydelser, der bruges til residualt at udlede beskæftigelsesrelaterede kommunale udbetalinger. Udbetalinger af sociale ydelser vedrører ikke nødvendigvis registreringsmånederne, idet eksempelvis udbetalinger for flere måneder kan ligge i samme registrering. Selvom datavalideringen har været meget grundig for at rette op på denne problematik, må det på grund af datakompleksiteten betragtes som en kilde til usikkerhed.

I sagens natur er den ikke-personhenførbare løn en mulig fejlkilde, da beskæftigelsen vedrørende denne løn nødvendigvis må estimeres. Selvom det formodes, at størstedelen af den ikke-personhenførbare løn – især i de seneste år – er optjent af arbejdskraft udefra, må det dog antages, at noget af denne løn er optjent af personer i den fastboende befolkning. Derfor bør beskæftigelsesopgørelser for den fastboende befolkning tolkes med en vis varsomhed – i særdeleshed for 2007. Andelen af de samlede lønninger, der er ikke-personhenførbar, varierer en del fra år til år, og i perioden 2007-2011 lå den i intervallet mellem 2,5-8,2 pct. af den samlede lønsum.

Idet beskæftigelsen fra den ikke-personhenførbare løn i sagens natur ikke kan knyttes til befolkningsregistrene, er der tale om en markant større fejlkilde i opgørelserne over beskæftigelsen blandt den fastboende befolkning i forhold til i opgørelserne af den samlede beskæftigelse. Beskæftigelsen – og derved også beskæftigelsesgraden – for den fastboende befolkning må som følge heraf nødvendigvis undervurderes. Ud fra oplysninger i indkomstregistret om personer uden for beskæftigelse, skønnes det at dreje sig om cirka 600-700 personer i fastboende befolkning i gennemsnit pr. måned.

Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke løbende indberetter egen løn, indgår ikke i opgørelserne. Ud fra oplysninger i indkomstregistret om personer uden for beskæftigelse, skønnes det i gennemsnit pr. måned at dreje sig om cirka 400-500 personer i den fastboende befolkning. Indberettede indkomster fra indhandling og anden bruttoindtjening sidestilles med løn i mangel på yderligere oplysninger. Reelt bør det dog anses som omsætning i egen virksomhed, og opgørelser af lønsummer og gennemsnitsløn for de pågældende brancher overvurderes følgelig. Dette forhold skønnes at have størst påvirkning på lønopgørelserne inden for fiskeriet (primært det kystnære), industrien og engroshandlen (jf. nedenstående afsnit).

Idet beskæftigelsen brancheopdeles ud fra arbejdsgivernes registrerede brancher i Grønlands Erhvervsregister (GER), hviler nøjagtigheden i den branchefordelte beskæftigelse på, hvor præcist de enkelte virksomheder er brancheplaceret i GER. På det punkt vurderes GER overordnet set at være retvisende. Denne opdelingsmetode har dog en væsentlig begrænsning, der forekommer i de tilfælde, hvor virksomheder har flere forskelligartede aktiviteter, der reelt set burde være inddelt i forskellige brancher. De mest betydende tilfælde af denne problematik findes i virksomheder, der indhandler. Indhandlerne, der typisk reelt er beskæftiget inden for fiskeriet eller landbruget, vil følgelig være registreret som beskæftiget i den pågældende indhandlingsvirksomheds tildelte branche, som i langt de fleste tilfælde er placeret i industrien eller engroshandlen. Beskæftigelsen i de primære erhverv – i særdeleshed fiskeriet og relativt set også landbruget – er derfor undervurderet.

De største offentlige arbejdsgivere, Selvstyret og kommunerne, dækker en lang række forskellige arbejdsfelter såsom undervisning, sundhedsvæsen og administration. Som lønudbetalende arbejdsgivere optræder de dog kun som én enkelt arbejdsgiver hver især, hvorfor beskæftigelsen inden for hver enkelt af disse enheder ikke – med det nuværende datagrundlag – kan brancheinddeles efter aktivitet. Al beskæftigelse fra disse arbejdsgivere er derfor klassificeret som Offentlig administration, og følgelig er brancher med stor offentlig beskæftigelse – blandt andet Undervisning og Sundhedsvæsen – stærkt undervurderede i beskæftigelsesopgørelserne.